Er du involveret i et tværkulturelt arbejde i din kirke eller i en kirkelig organisation? Eller har du måske bare en interesse i integration og er nysgerrig på, hvordan du kan blive bedre til at række ud til mennesker fra andre kulturer?
Så er konferencen ’Kirke & Integration’ skabt med dig i tankerne.
På konferencen får du:
Aarhus Bykirke
Brammersgade 4,
8000 Aarhus
Lørdag d. 29. august 2026 kl. 9.00–16.00
Senest 17. august 2026
150 kr.
(inkl. morgenmad og frokost)
Der tages forbehold for ændringer i programmet og i oplæggenes indhold.
I mødet med mennesker fra andre kulturelle baggrunde kan vi opleve både genkendelse og forundring. De mest lærerige kulturmøder opstår ofte, når vi pludselig forstår logikken bag en praksis, en værdi eller en måde at se verden på, som først virkede fremmed. Det er her, vi får mulighed for at udvide vores egen forståelse.
Men kulturmøder kan også føre til misforståelser. Vi risikerer at tolke andres handlinger ud fra vores egne normer eller at tro, at vi allerede har forstået, hvad der er på spil. Når vi gør det, mister vi muligheden for at lære af de mennesker, vi møder.
I dette oplæg udfordrer Iben Jensen vante forestillinger om kultur og integration og viser, hvordan nysgerrighed kan være et stærkere redskab end hurtige forklaringer. Med afsæt i forskning og praksis giver hun konkrete perspektiver på, hvordan medarbejdere og frivillige kan skabe mere ligeværdige møder, styrke relationer og undgå nogle af de faldgruber, der ofte opstår i tværkulturelt socialt arbejde. Som deltager går du hjem med nye indsigter i kulturmøders dynamikker og konkrete greb til at møde forskellighed med større åbenhed, refleksion og læring i deres daglige arbejde.
Iben Jensen er lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet og en af Danmarks mest anerkendte forskere inden for kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Gennem mange år har hun bidraget med ny viden om mangfoldighed, læring, inklusion og mødet mellem mennesker på tværs af kulturelle og sociale forskelle. I sit oplæg vil hun sætte fokus på, hvordan vi kan styrke dialog, samarbejde og forståelse i en stadig mere kompleks og mangfoldig virkelighed.
Hvordan er det egentlig at komme til Danmark som udlænding? I dette oplæg deler Olu Robbin-Coker personlige oplevelser, kulturelle overraskelser og små humoristiske historier fra mødet med det danske samfund. Undervejs kommer han omkring alt fra sprog og mærkelige udtryk til tillid, kommunikation og de uskrevne regler, der kan være svære at afkode som ny.
Oplægget giver et indblik i, hvad der kan være svært – men også hvad der gør Danmark unikt og værd at elske. Formålet er at skabe forståelse, genkendelse og nye perspektiver, så vi bedre kan møde mennesker på tværs af kulturer med åbenhed og respekt — og sende dig hjem med konkrete perspektiver og enkle greb, der kan styrke dit møde med mennesker på tværs af kulturer.
Olu Robbin-Coker er psykolog og foredragsholder med særlig indsigt i migration, identitet og kulturel tilpasning. Med afsæt i både sin faglige baggrund og sine egne erfaringer med at etablere sig i Danmark formidler han komplekse emner på en nærværende og reflekteret måde. Olu er optaget af, hvordan mennesker skaber tilhørsforhold og mening på tværs af kulturelle forskelle. Med humor, indsigt og personlige fortællinger inviterer han sit publikum til at se integrationsprocessen fra nye vinkler og med større forståelse for de mennesker, den handler om.
Har du svært ved at få råd? Kontakt os for at høre om muligheden for en reduceret pris. Ring til os på tlf. 32 84 60 16.
Deltager I som gruppe? På tilmeldingsformularen kan I tilmelde jer sammen på én gang. Sørg blot for at have alle navne, telefonnumre, mailadresser og oplysninger om særlige hensyn klar ved tilmeldingen.
Husk at melde afbud: Skulle du blive forhindret i at deltage, så kontakt os venligst af hensyn til planlægningen. Vær opmærksom på, at deltagerbetalingen kun refunderes, hvis du melder afbud senest d. 17. august. Herefter er betalingen tabt (det gælder også ved udeblivelse på dagen).
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på konference@kit-danmark.dk eller tlf. 32 84 60 16.
I KIT brænder vi for at sætte integration af flygtninge og migranter på dagsordenen i kirken. Flygtninge og migranter fylder mere og mere i gadebilledet og i de danske kirker. De er blevet en større del af vores lokalsamfund og nogen, som vi i kirken skal række ud til.
Flygtninge og migranter har deres helt egne udfordringer, både socialt og kulturelt, som kirkelige fællesskaber kan være med til at løse. De giver os en mulighed for at udøve diakoni — at vise kristen omsorg i praksis — i vores menigheder og på den måde at vandre i fodsporene af Jesus og de første disciple — om det er ved at hjælpe med sproget, tage hånd om de ensomme, assistere i kontakten med kommunen eller på helt tredje vis.
Når vi inkluderer flygtninge og migranter i det kirkelige fællesskab, går berigelsen begge veje.
På konferencen ‘Kirke & Integration’ sætter vi fokus på, hvordan vi kan arbejde med integration i menigheder og kirkelige foreninger, så det giver mening for både den fremmede og for menigheden og dens medlemmer og frivillige.
Konferencen giver samtidig dig en mulighed for at mødes med andre, der er engageret i tværkulturelt arbejde. Den giver fællesskab og et rum til gensidig sparring og refleksion — en mulighed for at blive inspireret og til at inspirere andre.