For andet år i træk deltog en række ledere fra de internationale menigheder i Danmark på FrikirkeNets Lederkonference, denne gang endnu mere talstærkt repræsenteret.
Et blik ud over salen eller på navnene i programmet gjorde det klart, at ikke alt var, som det plejer på FrikirkeNets Lederkonference, der foregik på Mariager Høj- og Efterskole i weekenden.
Blandt de omkring 400 deltagere fandtes denne gang 30 kirkeledere fra forskellige migrantkirker i Danmark.
Og det var ikke tilfældigt.
De 30 kirkeledere deltog på særlig invitation fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), støttet af BorgFonden og med stor opbakning fra FrikirkeNet.
”Migrantlederne var med, fordi det er en af KITs kerneopgaver at bygge broer – og relationer — mellem migrantmenigheder og danske menigheder. Det gøres ved at skabe et rum, hvor de kan mødes og snakke sammen,” forklarer Ruben Holmgreen Falk, generalsekretær i KIT.
”Det er vigtigt, at migrantmenighederne bringes ud af skyggen, de lever i, og ikke bliver et parallelsamfund, men bidrager til det danske samfund med de gaver, kompetencer og resurser, som de har. Det er vigtigt, at de bygger relationer til danske menigheder og det danske samfund for deres børns skyld, så de som efterkommere ikke er føler sig splittet mellem familie og migrantmenighed på den ene side og på den anden side det danske samfund, som de er blevet en del af.”
Foto: Steffen Færch / KIT
En ramme for at skabe relationer
Til trods for, at der findes op imod 300 migrantmenigheder i Danmark, små som store, med tilsammen op mod 15.000 medlemmer (til sammenligning tæller de danske frikirker omkring 400 kirker med omkring 50.000 regelmæssige kirkegængere eller medlemmer), så har migrantkirkerne hidtil været til at overse i det frikirkelige selskab, også på Lederkonferencen.
Det er noget, man ønsker at lave om på i FrikirkeNet. Det siger Claus Bækgaard, der for nylig tiltrådte som generalsekretær i FrikirkeNet.
”Et tættere samarbejde mellem FrikirkeNet og de internationale menigheder har været på dagsordenen næsten fra FrikirkeNets spæde start. Desværre må vi konstatere, at vi ikke har lykkedes tilstrækkeligt i dette. Vi har ganske enkelt ikke fundet de rette håndtag til at ’knække koden’.”
Af den grund havde KIT og FrikirkeNet sammen iværksat en række tiltag for at bringe de danske og de internationale frikirker tættere på hinanden på konferencen. Blandt andet ved at dedikere dele af spisesalen til de internationale deltagere og interesserede kirkeledere og skoleforstandere fra de danske kirkesamfund. Som en ramme for at skabe de gode relationer, forklarer Claus Bækgaard:
”Vi ved, at det er noget, der bliver sat pris på fra begge sider, og det er det, der i sidste ende vil bære et samarbejde igennem. Og jeg oplevede, at der på konferencen var etnisk danske ledere, som ellers var anvist andre pladser, der bevidst satte sig ved disse borde, netop for at skabe kontakt.”
Udover frokostinitiativet var også enkelte personer fra de internationale menigheder på scenen, og ”de gjorde, på hver deres måde, et rigtig godt indtryk,” mener Claus Bækgaard.
Foto: Steffen Færch / KIT
En kirke fuld af farver
I FrikirkeNet ser man også en stor værdi i migrantkirkernes bidrag til konferencen og kirkerne, fortæller generalsekretær Claus Bækgaard.
”Der er ingen tvivl om, at det er en berigelse for et fællesskab som FrikirkeNet at omfavne de internationale menigheder. Gudsriget har mange forskellige udtryk og er ikke bundet til en bestemt national kultur. De internationale menigheder og migrantkirkes deltagelse og medvirken på lederkonferencen, er med til at minde os om dette,” siger han og tilføjer:
”Jeg håber også, at det minder os om at være et inkluderende fællesskab. Ofte kommer de internationale kirker også med en spiritualitet eller et kirkeligt udtryk, der er anderledes end vores. Det hjælper os til at se, at Gud altid er større og mere farverig end vores eget begrænsede udsyn.”
Eller som deltageren Bhim Bahadur Baraily, en kirkeleder fra en nepalesisk menighed i Nordjylland, udtrykker det på konferencen:
”Det er de forskellige blomster i en have, der gør den attraktiv. Når der er forskellige farver, er tiltrækningen større. På samme måde vil også de danske kirker have gavn af, at vi arbejder sammen.”
Både Bhim og Kirkernes Integrations Tjeneste håber at kunne vende tilbage næste år på en Lederkonference, hvor de internationale kirker i Danmark er endnu mere talstærkt repræsenteret.
Det er andet år i træk, at Kirkernes Integrations Tjeneste har inviteret migrantkirkerne med. Sidste år deltog 19 internationale kirkeledere.
Netværk, kulturforståelse og en stærkere kirke
Tre af de kirkeledere, der var med for første gang på Lederkonferencen, var Michael Amoah, Daniel De-Graft Addison og Michael Martey Tei-Ahontu.
Til daglig har de ansvar for forskellige danske afsnit af Church of Pentecost – en pinsekirke med hovedkvarter i Ghana og kirker i mange lande og i flere danske byer.
For dem har konferencen været til stor inspiration; de bruger ord som ’lærerig’ og ’fantastisk’, når de fortæller om deres udbytte af de to dage i Mariager. Et udbytte i form af netværk, kulturforståelse og ny læring.
”Jeg kom med et håb om at have fællesskab med mine brødre i troen og få ny viden, og det fik jeg. Jeg har fået noget, jeg kan tage med hjem og bruge, og som vil have indflydelse på min tjeneste, og jeg har fået nye kontakter, både danske og internationale,” fortæller Michael Amoah, der er ansvarlig for Sjælland-distriktet og kirkens filial i Vanløse.
Alle tre fremhæver nye relationer, som de kan sparre med i tjenesten, som en af de største ”gevinster” ved konferencen.
Danske måder
Hjælp til tjenesten har de tre også fået i form af en større forståelse for den danske kultur, også kirkekultur, tilføjer Michael Martey. Han er til daglig præst i kirkens afdeling i det centrale København.
”Mit ønske ved at deltage var at lære noget om den danske måde at gøre tingene på, som vil hjælpe os i vores kirke, hvor vi har første og anden generation, der er opvokset i Danmark. Jeg ville gerne lære, hvordan de organiserer møder og skaber og holder interessen, så vi kan blande det ind i vores måde at gøre tingene på.”
Han fortsætter:
“Når vi er her i Danmark, behøver vi ikke blive ved med at gøre det på de måder, vi kender. Det bliver kedeligt, hvis vi altid gør det på den samme måde.”
Opmuntret
Ud over nye perspektiver og nye navne i kontaktbogen har Lederkonferencen også været til stor opmuntring for deltagerne fra Church of Pentecost:
”Når man kommer til Danmark som udlænding, kommer man nemt til at tro, at danskere ikke tror på Gud og ikke elsker Ham så meget. Så er det hjertevarmende at se, at der er mennesker her, der tror og er villige til at gå ud og tjene Ham i deres dagligdag,” fortæller Michael Martey.
Også Daniel De-Graft Addison, der i kirken har ansvar for et distrikt, der tæller Fyn, Jylland og Korsør. går opmuntret hjem.
”Vi er sendt til at vinde sjæle for Kristus, men nogle gange dør ilden ud og olieniveauet bliver lavt. Men her bliver du genopfrisket, får ny olie og ny salvelse og føler dig opbygget til igen at kunne udføre det kald, som du er blevet givet.”
“Jeg takker virkelig Gud for, at jeg har fået lov til at være del af konferencen.”
Alle vinder, når kirken samles
De tre skjuler ikke begejstringen over deres oplevelse og udbytte af konferencen. Samtidig håber og tror de også, at migrantkirkens aftryk på konferencen – og på Danmark – er et positivt aftryk.
”Selvfølgelig er de fleste i Danmark danskere, men her bor også mange udlændinge. Så hvis kirkerne inviterer dem ind til at blive del af det, så kan de også lære af os og gøre det bedre, når de lærer os internationale borgere bedre at kende,” mener Daniel De-Graft Addison.
Michael Martey tilføjer:
”Jeg tror, det skaber en større forståelse for, at migranter ikke bare kommer her for at tjene penge og så forsvinde igen; de er også interesseret i bidrage til de kristne værdier og være med til at forme den næste generation i Danmark, der er ved at miste de værdier.”